|
Ved en tilfældighed traf jeg i 1990 nu afdøde stenhugger Ole Nielsen, "Stenhuggergården", Fredensborg. I de følgende 5 år havde jeg fornøjelsen af at deltage i intensiv stenhuggerkursus hos denne dygtige stenmester og kunstner. Han lærte mig først og fremmest stenhuggerfagets grund-elementer; men endnu vigtigere - så lærte han mig også sten-materialets forunderlige magi og dets væld af kunstneriske muligheder.
Efter min afgang fra politiet flyttede min kone og jeg til Dragstrup, hvor jeg i landlige omgivelser indrettede mig med eget værksted.
Siden da har jeg arbejdet med stenmaterialet, udviklet mine håndværksmæssige færdigheder og hele tiden bestræbt mig på at finde inspiration og ideer til at gå nye veje i min kunst.
|
|